Sortiment
Tjellesen Max Jenne A/S er fuldsortiment-grossist. Det vil sige, at vi leverer alle de lægemidler og øvrige varer, der efterspørges på privat- og sygehuseapoteker i Danmark.
Tjellesen Max Jennes apoteksgrossist håndterer:
- receptpligtig medicin (human som veterinærmedicin)*
- håndkøbsmedicin (human som veterinærmedicin)**
- vitaminprodukter
- kosttilskud og naturlægemidler
- mærkevareprodukter, herunder hudplejeprodukter m.m.
- IRS (Ikke-registrerede lægemidler) som ikke er godkendt i DK, men som lægerne
kan udskrive efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
* De aktuelle lægemidler, der er registreret til salg på det danske marked, kan ses i
Taksten, som Lægemiddelstyrelsen udgiver hver 14. dag.
** Håndkøbslægemidler kan deles op i apoteksforbeholdte og ikke-apoteksforbeholdte
lægemidler - også kaldet de liberaliserede håndkøbsprodukter, da de også forhandles i
supermarkeder og andre detailhandelsbutikker.
